At eller og
Når man hører folk tale, kan det være meget svært at høre, om der bliver sagt ”at” eller ”og”, da begge ord oftest erstattes af en slags kort å-lyd, hvilket kan gøre det vanskeligt at finde ud af, hvornår man skal bruge det ene eller det andet ord på skrift. Det er dog ikke så svært, som man tror.
”At” bruger man foran verber (eller udsagnsord, altså, de ord, der beskriver, at nogen gør noget, at der sker noget), når de står i infinitiv form (dét, man på dansk kalder navnemåde eller at-form, hvilket er formen før nutid: At snakke, jeg snakker)
”Husk at ringe til mig”.
”Hun skal ind at spise”.
”Han har travlt med at brokke sig”.
“At høre høj musik er lige mig”.
“Lad os gå ind at hygge os i varmen, mens sneen falder herude”.
”Og” bruger man til gengæld i forbindelse med verber, der står i nutid eller datid:
”Han sad lige og snakkede i telefon”.
”Hun går og glæder sig”.
“Jeg gik mig en tur og mødte en gammel ven undervejs”.
“Børnene er ude at lege og morer sig gevaldigt”.
“Hun tog min bog og gav sig til at læse i den”.
Og selvfølgelig bruger man også ”og”, når man skal fortælle om flere personer eller ting:
”Jeg skal mødes med Henrik og Thomas”.
”Til min fødselsdag spiste vi både boller og lagkage”.
“Min bedste ven og jeg skal ud at rejse sammen”.
“Tegnefilmen handler om fire venner og deres hund”.
“I supermarkedet købte jeg rugbrød, spegepølse og smør”.
Sproget er imidlertid hele tiden i udvikling, så hvis du skriver ”Hun skal ind og spise”, er der nok ikke nogen, der ikke forstår, hvad du mener, selv om du rent grammatisk skal benytte dig af et “at”.