Få styr på dine kommaer
Hvorfor er det nu lige så vigtigt at huske at sætte de dumme kommaer? Det er det, fordi de er med til at give læseren en bedre forståelse af din tekst og dens indhold. Uden kommaer kommer din tekst til at fremstå unødigt rodet og forvirrende, hvilket hverken du eller din læser kan være tjent med.
Du ønsker at give din læser de bedst mulige forståelsesrammer, du overhovedet kan, og kommaer er en vigtig del heraf. Hvis manglende kommaer gør, at man er nødt til at læse en sætningskonstruktion igennem flere gange for at finde frem til dens betydning, har sætningen ikke de korrekte rammer for forståelse.
Lad os tage et ret klassisk eksempel: ”Lad os spise farmor”. I denne sætning siger du til én eller flere personer, at I skal spise farmor, hvilket, forhåbentlig, ikke er noget menneskes hensigt.
Hvis du i stedet indsætter et lille komma i sætningen, kan misforståelser undgås: ”Lad os spise, farmor”. Nu er sætningens betydning ændret ganske radikalt, da du her taler direkte til din farmor.
Læg i øvrigt mærke til, at det ikke kun er kommaet, der adskiller de to sætninger. Hvis man siger dem højt, lægger man også trykket to forskellige steder.
Vi snupper et andet eksempel: Du går ind på en hjemmeside for en café, som du og dine venner har planlagt at aflægge et visit. På hjemmesiden står der: ”Vi er en mindre hyggelig café, der lægger stor vægt på økologi”.
At en café er mindre hyggelig, virker umiddelbart ikke som noget, der er værd at prale om. I stedet burde der snarere stå: ”Vi er en mindre, hyggelig café, der lægger stor vægt på økologi”. Dette ændrer betydningen totalt, hvilket, måske, kan resultere i flere kunder.
Nyt vs. grammatisk komma
Kommareglerne kan imidlertid godt være forvirrende at finde rundt i, og så findes der både det grammatiske komma og det nye komma for lige at gøre forvirringen total. Forskellen er dog ikke helt så stor, som man tror, da den blot ligger i, at der med det nye komma ikke skal sættes komma før en ledsætning.
Dette viser vi selvfølgelig med et eksempel:
Grammatisk komma
”Den pige, der kommer cyklende, er min søster”
Nyt komma
”Den pige der kommer cyklende, er min søster”.
Ledsætningen regnes ikke for vigtig i reglerne for det nye komma, og derfor skal der altså først være komma efter ledsætningen, mens det grammatiske komma siger, at eftersom man kan sætte både kryds og bolle i ledsætningen (subjekt og verbum), skal der være komma både før og efter en ledsætning. Groft sagt er ledsætningen den del af sætningen, som godt kan undværes, da sætningen i bund og grund kan koges ned til ”Den pige er min søster” uden at miste sin betydning.
Dette er den eneste forskel på det grammatiske og det nye komma. Hvilket, du bruger, afhænger ofte af, hvad du har lært i skolen, men du bør være konsekvent i din brug af komma, hvad enten du foretrækker den ene eller den anden type.
Dette gælder som sagt kun for ledsætningen, så hvis du vælger det nye komma, skal du stadig sætte komma mellem to helsætninger: ”Det har været rart at besøge jer, og jeg glæder mig til at besøge jer igen”. Her er der tale om to sætninger, der sagtens ville kunne stå for sig selv, og af den grund skal man bruge et komma.
Foretrækker du det grammatiske komma, betyder det, at der er nogle ting, du skal være opmærksom på. Der skal eksempelvis sættes komma før ”at”, men denne regel gælder ikke, hvis det næste ord er et verbum.
Eksempel: ”Du skal huske at købe mælk”. Her skal der ikke være noget komma, da sætningen er en sammenhængende helsætning uden ledsætning.
”Du skal huske, at du skal købe mælk”. Her forholder tingene sig anderledes, da der skabes en ledsætning før helsætningen. Ordet ”du” er et subjekt, og der kan altså sættes kryds og bolle på begge sider af kommaet.
Hvis du stadig tumler med nogle problemer, hvad angår kommaer, så skriv endelig til os, og vi vil forsøge at besvare dig efter bedste evne, eventuelt i et nyt blogindlæg.