For / Får
Skal man bruge for eller får? Det er et ofte forekommende problem for en del mennesker. Her vil vi prøve at give dig nogle simple råd til at lære at kende forskel på de to ord.
Verbum
Lad os starte med får. Dette ord er nutidsform af at få. Det er med andre ord et verbum (eller udsagnsord). Det er et ord, der signalerer en handling.
Hun får mange gaver til sin fødselsdag.
Han får gode karakterer i skolen.
De får altid lov at gå til fest.
Så har vi til gengæld ordet for, der kan fungere som flere forskellige typer af ord. Det kan både være en præposition (forholdsord), et adverbium (biord) og en konjunktion (bindeord).
Præposition
Præposition (Ord der står foran et udtryk/en person og angiver det forhold, som dette/denne har til resten af sætningen):
- Det går dårligt for forretningen.
- Det blev arrangeret for min skyld.
- Det er vanskeligt for ham.
Adverbium
Adverbium (i dette tilfælde omhandlende faste udtryk: for meget, for lidt):
- Han bestemmer altid alting, og nu er det blevet hende for meget.
- Jeg var til koncert i går. Bandet gav den ikke for lidt.
Konjunktion
Konjunktion (bindeord, der bruges til at binde to eller flere sætningsled sammen):
- Jeg skal nok blive god til at spille guitar, for jeg øver mig hver dag.
- De troede ikke, der var noget galt, for jeg sagde ikke noget til dem.
- Vi skal lave risengrød, for det er snart jul.
Det er selvfølgelig også muligt at komme ud for sætningskonstruktioner, der både bruger får og for, men når man har fået styr på de ovenstående regler, burde det ikke volde nogen problemer:
- Jeg får mange gaver, for jeg har mange venner.
- For at du kan hente min pakke for mig, får du lige en underskrevet tilladelse med.
- Jeg får bliver bange af at se gyserfilm, for de er så uhyggelige.
Så skal man også have i mente, at får og for er stavemåder, der danner helt andre ord som får (substantiv: et får) og for (verbum: at fare, jeg farer, jeg for), og her skal man huske at holde tungen lige i munden og bevare det kølige overblik:
- Ti får for over marken for at se, hvad bonden serverede for de andre får.
- Alle får får det samme at spise.
- Jeg for af sted for at nå toget.
Går vi ud i absurditeterne, hvor vi leger med sproget, kan man også sige, at skulle det ske, at en gruppe får engang forsamler sig i en forening, så ville deres leder ikke skulle omtales som en formand, men som et forfår.
Det kan godt være lidt kringlet, men man kan prøve at huske det på, at hvis det ikke drejer sig om, at nogen får noget, eller om et decideret får, så skal man bruge for.