Hvad skal bogen handle om?
Du har altid haft en drøm om at skrive en bog, men du er lidt i tvivl om, hvad bogen skal handle om. Du ved, at du vil skrive en skønlitterær bog. Én, der kan skabe et univers, som læserne bliver slugt ind i. Allerhelst den næste Harry Potter-bog – det kunne være superfedt.
Men så går du i stå!
Hvad skal bogen handle om? Det spørgsmål er du absolut ikke ene om at stille dig selv i skriveprocessen. Du har måske en overordnet idé til handlingen, men hvad så? Vi har samlet et par spørgsmål eller 10, du kan stille dig selv, når du går i stå, så du kan finde ud af, hvad din bog skal handle om.
- Hvad er du god til?
- Hvad er du ikke så god til?
- Har du en hobby?
- Hvornår kalder dine venner dig en nørd?
- Hvad vil du gerne blive klogere på?
- Hvad ville du være som barn?
- Husk tilbage på din studietid. Lavede du noget dumt eller pissefedt?
- Hvornår lærte du sidst noget nyt?
- Hvor skal din rejse gå hen?
- Hvordan ser din familie ud?
Du kan bruge spørgsmålene til at udvikle på din idé. Find papir og kuglepen frem og skriv dine svar ned. Så skal der nok komme en idé eller to til dig, du kan arbejde videre med. Det gør ikke noget, du skriver grimt. Det er kun til dig og din skriveproces, og så længe du kan læse det, er alt i orden.
Hvornår kan du bruge det her indlæg?
Det her indlæg kan du finde frem, når du har bestemt de store retningslinjer til din bog, men mangler noget at skrive om for at få historien videre. Du kan også bruge det til at få en idé til, hvad din bog rent faktisk skal handle om.
God idéudvikling og skrivelyst.