Jeg / Mig
”Hvem skal i biografen?”
”Det skal mig og Kai”.
”Det hedder det ikke. Det hedder ’Kai og jeg’”
Vi har nok alle hørt noget lignende fra vores forældre i løbet af opvæksten, og det er noget, der siden har siddet utroligt godt fast i mange af os. Dog er det værd at bemærke, at der ikke bliver lagt stor nok vægt på, at det ikke altid skal hedde ’Kai og jeg’, da det faktisk kan være helt og aldeles forkert sprogbrug.
Det er i virkeligheden ret simpelt, da det afhænger af dét pronomen (stedord – i dette tilfælde jeg eller mig), du ville bruge i din sætning, hvis Kai ikke var med. Ovenstående eksempel er altså ganske korrekt, da du, hvis du skulle alene i biografen, ville svare ”det skal jeg” og ikke ”det skal mig”.
Hvis spørgsmålet fra din mor til gengæld var blevet formuleret på en lidt anden måde, ville svaret også være anderledes. Hvis hun eksempelvis spurgte, ”er der andre, der skal med i biffen?”, ville en plausibel svarmulighed kunne være ”nej, det er kun Kai og mig”. Her ville det nemlig, såfremt du pludselig var blevet alene om at tage af sted, være rigtigt at sige ”nej, det er kun mig”.
Hvis du og Kai ikke kan nå den sidste bus, når filmen er slut, og du efterfølgende ringer til din mor for at høre, om hun kan lokkes til at hente jer, ville du forhåbentlig heller aldrig sige ”vil du hente Kai og jeg?”, da du aldrig ville ytre ordene ”vil du hente jeg?” Vores forældre tog dog ikke fejl, da de sagde ”det hedder ikke mig og Kai”. Den er rent faktisk god nok.