Hvad er en kolofon?
Kolofonen er en side i din bog, der omhandler produktionen af den. Det er ofte informationer som nedenstående, du ser i en kolofon:
- Forfatterens navn / Copyright
- Forlag
- Udgivelsesår
- Omslag – hvem, der har designet forsiden
- Redaktør
- Grafiker/opsætning
- Font, bogen er sat med
- Udgave (1. udgave, 1. oplag, årstal)
- Trykkeri
- ISBN-nummer
Det er forskelligt fra forlag til forlag, også for selvudgivere, hvilke informationer der er med i kolofonen (de nævnte ovenfor er de oftest brugte). De vigtigste er dog:
- Forfatter / Copyright
- Udgivelsesår
- Udgave
- Grafiker/opsætning
- ISBN-nummer
Det er også i din kolofon, at du kan give informationer om din copyright, hvordan teksten må bruges af andre. Så har du fået dét ud af verden, og du har lagt grundlinjen for, hvordan din tekst må bruges.
I en fysisk bog er kolofonen oftest én af de første sider i bogen, hvorimod det med e-bøger oftest er den sidste side. Der er dog en forskel på kolofonen i en fysisk bog og en e-bog: De skal have hvert sit ISBN-nummer, også selv om det er den samme bog. Det er vigtigt at huske, da det er to forskellige formater.
Her kan du se én kolofon, så du kan se, hvordan den kan se ud.
