Korrekturlæsning

Skarp og effektiv korrekturlæsning

Hos Forlaget GladGlad står vi altid klar til at hjælpe dig med korrekturlæsning. Måske har du stirret dig blind på din tekst, eller også har du behov for hjælp til at undgå dumme fejl, der fjerner fokus fra dit budskab. Uanset hvad problemet er, kan vi hjælpe dig.

Vi starter altid processen med en forudgående snak, hvor vi finder ud af hvilke behov, du har, og hvad, du har brug for hjælp til. Derudover aftaler vi en deadline, hvor teksterne ligger færdige. Vi ved, at korrekturlæsning ofte er ét af de sidste led i processen inden udgivelse, og der er ofte pres på samt en deadline, der skal overholdes. Derfor garanterer vi også, at vi leverer de korrekturlæste tekster til den aftalte tid, så du kan komme sikkert i mål.

Korrekturlæsning efter dine individuelle behov

Der er flere forskellige måder, hvorpå vi kan hjælpe dig med korrekturlæsning, og hvilken form, der er den rigtige for dig, afhænger helt og aldeles af dit individuelle behov.

Vi kan stå for den grundlæggende korrekturlæsning og tjekke for fejl i tegnsætning, grammatik og stavning, inden din bog skal i trykken, men vi kan også lave en større gennemgang af din bog, hvor vi kan give dig råd til, hvordan din tekst kan blive skarp, så budskabet trænger tydeligt igennem.

Når vi hjælper dig med korrekturlæsning eller en gennemgang af din bog, har vi altid fokus på, at det er din tekst, og at den skal lyde som dig og bevare den stil, du har valgt, hele vejen igennem bogen. På den måde er du sikker på, at din stemme skinner igennem, og at din bog bliver præcis, som du gerne vil have den.

Vælg mellem to forskellige korrekturpakker

Når du bestiller korrekturlæsning hos os, har vi to forskellige pakker, du kan vælge imellem.

Korrekturlæsning hos Forlaget GladGlad
Rettelser af:

✔ Stavefejl
✔ Gammatik
✔ Tegnsætning

Pakke 1

Korrekturlæsning hos Forlaget GladGlad
Rettelser af:

✔ Stavefejl
✔ Grammatik
✔ Tegnsætning
✔ Gennemgang af sproget

Pakke 2

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.