Ligger/Lægger.
Disse to verber volder mange mennesker stort besvær, så hvordan er det nu lige, at man får styr på dem? Det er faktisk ikke helt så svært, som man lige tror.
Når man ligger, er der tale om en passiv handling: ”Jeg ligger på sofaen”.
Til gengæld er der tale om en aktiv handling, når man bruger lægger. ”Jeg lægger mig lige på sofaen”. I dette tilfælde ligger du altså ikke på sofaen i nuværende øjeblik, så lægger er den aktive handling, du foretager dig ved at lægge dig på sofaen.
Det er også derfor, at hønen lægger æg, eftersom det er en aktiv handling. Den efterfølgende udrugning af æggene kræver mindre handling, så derfor ligger hønen på sine æg.
Huskeregel
Huskereglen for lægger/ligger er, at lægger er en bevægelse, og der er æ i begge ord, så derfor skal du bruge æ, når noget bevæger sig, da der er tale om en aktiv handling..
Til gengæld er der tale om stilstand med ligger, og bogstavet i indgår i begge ord, så derfor skal du bruge i ved den passive handling. Man kan også være lidt morbid og sige, at eftersom et lig ligger stille, og ligger starter med lig, så skal man kun bruge ligger, når der er tale om noget, der ligger stille som et lig (omend det nok er de færreste levende mennesker, der formår at ligge lige så stille som et lig).
Hvis man har set reklamerne for at være ”lægger”, der omhandler, at man skal lægge sin mobiltelefon fra sig, når man kører bil, så bruger de ”lægger”, fordi der er tale om en aktiv handling. ”Jeg lægger min mobiltelefon fra mig, når jeg skal køre bil. Kig i handskerummet. Dér ligger den”.
Vi håber, at vi har været med til at kaste lidt lys over ligger/lægger-fænomenet med et par tips og tricks, du kan bruge fremover. Husk, hvis det driller, så vil vi gerne hjælpe dig.