Vist / Vidst
En ofte forekommende skriftlig sprogfejl omhandler brugen af ordene ’vist’ og ’vidst’. Når man udtaler dem, lyder de fuldstændig ens, men der er stor forskel på de to ords betydning, og i dette indlæg vil jeg forsøge at gøre rede for denne forskel.
Lad os starte med ’vidst’. Dette ord er et verbum, altså, et udsagnsord. Det beskriver en handling, og ordet er førnutids- og førdatidsform af ’at vide’. Det handler altså om, at nogen, måske, ligger inde med en viden.
”Hun har vidst det hele tiden”.
”Han burde have vidst det, men han var helt blank”.
’Vist’ er til gengæld et adverbium (biord), der betyder, at man anser et eller andet for sandsynligt, men man er ikke helt sikker. I modsætning til ’vidst’, hvor man med sikkerhed enten ved noget eller ikke ved noget, er ’vist’ altså et ord, der er forbundet med en vis usikkerhed.
”Det begynder vist snart at regne”.
”Butleren er vist morderen i denne krimi”.
”Jeg synes, jeg hørte døren. Så får vi vist gæster”.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal bruge vist eller vidst i en sætning, så er der en huskeregel, der måske kan gøre det nemmere for dig. Hvis du kan udskifte ordet med ’nok’ eller ’sikkert’, så skal du bruge vist, hvis sætningen stadig giver mening.
”Det begynder nok/sikkert snart at regne”.
”Butleren er nok/sikkert morderen i denne krimi”.
”Jeg synes, jeg hørte døren. Så får vi nok/sikkert gæster”.
Vist og vidst kan selvfølgelig sagtens optræde sammen i en sætning, da man snildt kan være usikker på, om nogen ligger inde med den viden, man forventer.
”Hun har vist vidst det hele tiden”.
”Han burde have vidst det, men han var vist helt blank”.
Nu er der jo imidlertid ingen, der har påstået, at det danske sprog skal være nemt, så der skal selvfølgelig være nogle ord, der staves på samme måde som ’vist’, og det kan for eksempel være ’vist’ eller ’vist’, hvoraf det ene er et verbum, mens det andet er et adjektiv (tillægsord). Der findes dog flere muligheder end de to.
”Jeg blev vist rundt på museet af en guide”.
”Mor har allerede vist mig sin nye lejlighed”.
For udsagnsordets vedkommende er der med ’vist’ altså tale om førdatids- og førnutidsform af ’at vise’.
”Det foregik et vist sted”.
”Han har efterhånden fået et vist omfang”.
I dette tilfælde er der tale om at bruge ’vist’ som adjektiv, da ordet fortæller noget om substantivet (navneordet).
Det er ikke nemt at sætte sig ind i det danske sprog, men vi håber, at du nu har fået fat i forskellen på vist og vidst.